Tørsugning

Thisted Kloakservice tilbyder tørsugning af alle former for tørmateriale. Typiske tørsugningsopgaver er sugning og transportering af isoleringsmateriale fra etageadskillelser i huse, materiale fra udgravning under gulv og lignende. Tørsugning er en oplagt løsning i forbindelse med husrenovering, hvor der ikke er nemt fremkommeligt med maskiner. Vi tørsuger og transporterer alt fra sand og ler til jord og aske – materialer, som ved manuel håndtering støver og sviner, men som ved tørsugning ikke giver støvgener, da vores maskiner automatisk tilsætter vand, når materialerne er suget over i vognen.